Kontingent

Som i alle andre foreninger betaler vi kontingent i Krudtuglen.

Her er de mest normale overvejelser omkring kontingentet og økonomien i klubben.

Kontingentperioder

Vores kontingent betales halvårligt forud, vi har to perioder:

  • sommer-perioden fra 1. maj til 31. oktober
  • vinter-perioden fra 1. november til 30. april

Kontingentpriser

Almindelige medlemmer koster for tiden 600 kroner per halvår (dvs. 1200 kroner årligt).

Ungmedlemmer betaler for tiden 300 kroner per halvår, det samme gælder pensionistmedlemmer.

Hvad dækker kontingentet

Kontingentet dækker adgang til baner i åbningstiden, våbenleje, lån af sikkerhedsudstyr, samt plastre og skiver i rimeligt omfang.

Hvad koster det ellers?

Den eneste store faste udgift er ammunition, som kan være alt fra ca. 25 kroner pr. gang til adskillige hundrede kroner pr. gang.

Når skytter har været medlem et stykke tid køber de fleste deres eget sikkerhedsudstyr, dvs. skydebriller og høreværn. Især sidstnævnte kan godt blive halvdyre, hvis man vil have avancerede elektroniske høreværn, der lader almindelig tale komme ind.

Når skytter har været medlem et stykke tid ønsker de også tit at købe et våben selv. Det er simpelthen mere rart når man er den eneste der skyder med ens våben (og ikke mindst stiller på det). Man kan godt købe våbenet gennem klubben inden man selv har mulighed for at få våbentilladelse. Et våben koster fra ca. 5.000 kroner og opefter.

Hvis man bliver meget aktiv er der også betaling for kurser, stævner og andre skyde-medlemsskaber.

Endeligt kan rejser blive en stor post på ens budget, hvis man vil ud i verdenen og forsvare landets og klubbens ære.

Hvordan betaler jeg det?

Kontingentet betales over PBS. Ved indmeldelse tilmeldes du automatisk PBS-betaling.